Åben adgang i forskningens historie

Kære kolleger,

for nylig er initiativet til åben adgang til videnskabelig information blevet gennemført på mellemstatsligt niveau, og der oprettes åbne adgangsarkiver. Over hele verden spørges brugernes mening, og de offentliggjorte undersøgelser fokuserer på teknisk parathed, informationskompetence og juridiske aspekter.

I denne undersøgelse ønsker vi at lære mere om de metoder, som historikere bruger til at søge og håndtere videnskabelig information, informationsdistributionskanaler samt vurderingen af åben adgang i specifikke forskningsområder.

Resultaterne af undersøgelsen vil blive præsenteret på den 5. internationale konference for den europæiske historieforskningsforening i symposiet The tools of research and the craft of history, og konklusionerne vil blive reflekteret i Bibliografisk og dokumentationskommissionens (den internationale historieforsknings- og filosofiforening) retningslinjer for åben adgang for at optimere distributionen af videnskabelig information og bevare det videnskabelige arv.

I udarbejdelsen af spørgeskemaet har vi fået værdifulde kommentarer fra dr. Gintarė Tautkevičienė, koordinator for eIFL-OA i den litauiske videnskabelige biblioteksforening, og der er blevet anvendt materiale fra eMoDB.lt: Åbning af elektroniske videnskabsdatabaser for Litauen projektets Offentliggørelse af resultaterne af videnskabelig aktivitet fra litauiske videnskabs- og studieinstitutioner i åbne adgangs tidsskrifter og institutionelle arkiver undersøgelse, samt andre kilder om åben adgang.

 

Vi inviterer venligst til aktivt at udtrykke jeres mening og ønsker, og vi ser frem til at modtage svar på spørgeskemaet indtil den 15. september i år.

 

Spørgeskemaet er anonymt.

 

Med venlig hilsen

Dr. Birutė Railienė

Formand for Bibliografisk og dokumentationskommission (den internationale historieforsknings- og filosofiforening, afdeling for videnskab og teknologi historie)

E-mail: b.railiene@gmail.com

 

Ordbog over åben adgang:

Åben adgang – gratis og ubegribelig internet adgang til videnskabelige forskningsprodukter (videnskabelige artikler, forskningsdata, konferencepræsentationer og andet offentliggjort materiale), som enhver bruger kan læse, kopiere, udskrive, gemme på sine computerlagringsenheder, distribuere, søge i eller give links til fuldtekstartikler uden at krænke ophavsretten.

Beskrivelsesstil (eller bibliografisk beskrivelse) – en samling af de nødvendige data, der præsenteres i standardform for at identificere og beskrive et dokument, dets del eller flere dokumenter (Bibliotekets encyklopædi). Der er udviklet mange beskrivelsesstile (f.eks. APA, MLA) og deres varianter. Den internationale standard er udviklet til retningslinjer for citater af bibliografiske referencer (ISO 690:2010).

Institutionelt arkiv – et digitalt arkiv for intellektuelle produkter, hvor den videnskabelige produktion og akademiske information fra den institution eller flere institutioner opbevares, distribueres og håndteres.

Resultaterne er offentligt tilgængelige

1. Hvordan modtager du oftest den nyeste videnskabelige information inden for dit felt (du kan vælge flere muligheder): ✪

Jeg bruger ikkeNogle gangeOfte
Arbejdspladsens bibliotek
Bibliotekernes kortkataloger
Bibliotekernes elektroniske kataloger
Litauiske akademiske databaser
Udenlandske forlags databaser (f.eks. ScienceDirect, Emerald, IEEE osv.)
Universelle søgesystemer (f.eks. Google)
Specialiserede søgesystemer (f.eks. Google Scholar)
Videnskabelige informationssøgesystemer (f.eks. Scirus, Scitopia)
Jeg abonnerer på nyheder via e-mail (Alerts service)
Jeg abonnerer på nyheder ved hjælp af RSS-teknologi
Jeg gennemgår de videnskabelige tidsskrifter inden for mit felt, som jeg abonnerer på
Forskerfora online (f.eks. LinkedIn, ResearchGate osv.)
Videnskabelige arrangementer (f.eks. konferencer, bogpræsentationer osv.)
Uformelle møder med kolleger

2. Hvilken anden, ikke tidligere nævnt, måde modtager du ofte den nyeste videnskabelige information inden for dit felt?

3. Hvordan får du fuldtekstdokumenter til dine videnskabelige undersøgelser (du kan vælge flere muligheder): ✪

Jeg bruger ikkeNogle gangeOfte
Fra åbne adgangs tidsskrifter (eng. Open Access Journals)
Fra institutionelle arkiver (eng. Institutional Repositories)
Jeg bruger universelle søgesystemer (f.eks. Google)
Jeg bruger specialiserede informationssøgesystemer (f.eks. Google Scholar)
Jeg bruger videnskabelige informationssøgesystemer (f.eks. Scirus, Scitopia)
Jeg bruger åbne adgangskilder (f.eks. OAIster, DRIVER, RePEc)
Jeg søger i institutionens abonnementsdatabaser
Jeg søger i åbent tilgængelige databaser
Jeg henvender mig til bibliotekets personale
Jeg bruger interbibliotekariske lånetjenester
Jeg beder kolleger i udlandet om at sende mig kopier af fuldtekstdokumenter

4. Hvilken anden, ikke tidligere nævnt, måde modtager du ofte fuldtekstdokumenter inden for dit felt?

5. Hvilken standard eller stil for bibliografisk beskrivelse og citater af informationskilder bruger du oftest, når du udarbejder videnskabelige arbejder og publikationer: ✪

Jeg bruger ikkeNogle gangeOfte
ISO 690 og ISO 690-2
APA (American Psychological Association)
MLA (Modern Language Association)
Harvard
Jeg bruger min egen beskrivelsesstil

6. Hvilken anden, ikke tidligere nævnt, bibliografisk beskrivelsesstil bruger du ofte i dine videnskabelige artikler og publikationer?

7. Opmuntrer din institution til at offentliggøre videnskabelige undersøgelser i åbne adgangs tidsskrifter? ✪

8. Er dine offentliggjorte videnskabelige arbejder tilgængelige åbent (du kan vælge flere muligheder): ✪

9. Har din arbejdsplads et institutionelt arkiv? ✪

10. Hvilken institution repræsenterer du? ✪

11. Din alder ✪

12. I hvilket land bor du i øjeblikket? ✪

13. Hvilket forskningsområde arbejder du med (du kan vælge flere muligheder): ✪

14. Hvilket forskningsområde arbejder du oftest med?: ✪

15. Hvis du besluttede at dele din erfaring eller havde anbefalinger vedrørende åben adgang, ville vi være glade for at høre din mening. Vi takker oprigtigt for din tid