Perceptioner om Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan før valget i 2023

erdogans ledelsesstil har mødt kritik vedrørende tilstanden for demokrati og menneskerettigheder i tyrkiet. kritikere hævder, at erdogans regering har indskrænket mediefriheden, undertrykt dissent og undermineret demokratiske institutioner. der er blevet rejst bekymringer om erosionen af retsstatsprincippet og den retslige uafhængighed. disse politikker har tiltrukket international kritik og påvirket tyrkiets omdømme med hensyn til menneskerettigheder og demokratisk styring.

hans lederskab påvirkede alt negativt. uddannelse, socialt liv, turisme, sundhedspleje, arbejdsløshed steg, og det ødelagde bogstaveligt talt alt.

erdogans ledelsesstil har haft en betydelig indvirkning på både tyrkiets indenrigs- og udenrigspolitik. indenrigspolitisk er erdogans stil kendetegnet ved en blanding af autoritarisme, populisme og islamisk konservatisme. han er blevet beskyldt for at slå ned på politisk opposition og undertrykke ytringsfriheden, især i kølvandet på det mislykkede kupforsøg i 2016. erdogan har også fremmet en mere islamisk identitet for tyrkiet og har søgt at øge religionens rolle i det offentlige liv.

centralisering af magten: erdogan har taget skridt til at centralisere magten i tyrkiet og konsolidere kontrollen over nøgleinstitutioner som retsvæsenet og medierne. dette har ført til bekymringer om erosionen af demokratiske værdier og borgerlige friheder i landet. økonomiske politikker: erdogan har forfulgt en række økonomiske politikker med det formål at fremme vækst og modernisering, herunder storskalaprojekter inden for infrastruktur og en vægt på eksport. dog har nogle kritikere hævdet, at disse politikker også har bidraget til en stigende formuekløft og øget ulighed i landet.

indenrigspolitisk har erdogans ledelsesstil været præget af en stærk centralisering af magten. han har konsolideret magten i præsidentembedet og øget dets autoritet over den udøvende magt og retsvæsenet.

indenrigspolitisk har erdogans ledelsesstil ført til en mere centraliseret og autoritær regeringsstruktur. han har forsøgt at underminere demokratiske institutioner som retsvæsenet, medierne og civilsamfundsgrupper, samtidig med at han har konsolideret magten i præsidentembedet. dette har rejst bekymringer i tyrkiet om forværringen af demokratiske principper og retsstatsprincippet.

sandsynligvis enten gjort det bedre eller værre? ******** der er ikke nogen spørgsmål tilføjet, så jeg kan give dig feedback på dit spørgeskema, og du har ikke indsendt svarene på moodle! i forhold til spørgeskemaet er der nogle problemer. for det første har aldersgrupperne overlappende værdier. hvis en person er 22, skal de så vælge 18-22 eller 22-25? det ser ud til, at du har kopieret mit eksempel fra tavlen om, hvad man ikke skal gøre... :) senere, i spørgsmålet om køn, har du nogle grammatikproblemer (f.eks. kan en person ikke være flertals 'kvinder', en entals 'kvinde' bør bruges i stedet). andre spørgsmål er baseret på at stole på, at personen faktisk kender til de seneste politiske begivenheder og situationer i tyrkiet.

no idea

nogle gange er han aggressiv, tror jeg.

indtil 2012 havde tyrkiet et venligt indtryk af eu og usa. men efter det begyndte erdogan at tænke, at de europæiske regeringsledere forsøgte at politisere imod ham, og han mente også, at de europæiske ledere støttede terrorisme. erdogans popularitet steg i tyrkiet, fordi oppositionen i tyrkiet er forfærdelig. borgerne i tyrkiet forstod, at der ikke er nogen bedre end erdogan for tyrkiet. for mig at se kan jeg ikke lide erdogan, men jeg tror ikke, at erdogans modstander vil vinde valget.

mangel på internationale træk, liraen faldt igen, politisk ekstremisme steg.

jeg har svaret på dette i tidligere spørgsmål også.

indenrigs har erdogan været kendt for sin autoritære ledelsesstil, som har ført til en erosion af demokratiske institutioner og undertrykkelse af politisk opposition. erdogans regering er blevet beskyldt for at begrænse pressefriheden, underminere uafhængigheden af retsvæsenet og forfølge dissidenter. dette har skabt et polariseret politisk klima i tyrkiet, hvor mange tyrkere føler, at deres rettigheder og friheder er truet.

hans tilhængere er for det meste religiøse mennesker, hvilket er grunden til, at han ønsker at holde afstand til europa.

i don't know.

det roder det hele til. erdogans tilgang til lederskab har også haft indflydelse på tyrkiets udenrigspolitik. erdogan har vedtaget en mere kraftfuld udenrigspolitik, der understreger tyrkisk nationalisme og en aggressiv holdning til globale anliggender. som et resultat har tyrkiets traditionelle samarbejdspartnere i europa og usa, samt andre nationer i området som syrien og iran, udtrykt bekymringer.

jeg ved det ikke.

erdogans ledelsesstil har haft stor indflydelse på tyrkiets interne og udenrigspolitik. hans ledelsesstil er ofte præget af dristighed, populisme og en vilje til at stille spørgsmålstegn ved etablerede konventioner og institutioner. indenlandsk har erdogans ledelsesstil ført til, at tyrkiets sekulære, kemalistiske traditioner har givet plads til en mere konservativ, islamistisk identitet. offentligt har han fremhævet betydningen af traditionelle familie værdier og islamiske principper, og han har indtaget en fast holdning mod dissent og kritik. dette har resulteret i en nedslidning af medierne og civilsamfundsgrupper samt en forværring af tyrkiets demokratiske institutioner.